Næb giver minikoncert og holder releasefest for ny LP

 Lørdag d. 14. juni 2025, kl. 15-18 giver NÆB minikoncert og holder releasefest for deres nye album, Territorium. Dørene åbner kl. 15. Koncerten starter kl. 16.30.

Det foregår på bageri, pizza- og naturvinsbar 'Flere Fugle' i Nordvestkvarteret.

Territorium er reelt bandets 5. album. Ifm. en koncert på Hotel Cecil d. 16. nov. 2024, annoncerede bandet dog, at de ville ændre deres navn fra Dans & Lær til Næb. Så Territorium er bandets første album under navnet Næb.

To singler fra albummet kan høres på Spotify. Det er 'Dobbeltbekkasin' og 'Du er mere end okay, Dompap'. Sidstnævnte er lavet i samarbejde med sangeren, Terese. Og der er tale om to meget forskellige sange. 

Man vil kunne købe den nye LP til arrangementet, samt tidligere Dans & Lær LP'er.


Dans & Lær delte 'flyers' og badges ud til alle koncertgængerne ifm. koncerten på Hotel Cecil d. 16. nov. 2024, hvor de annoncerede navneskiftet til Næb:




Kommentarer