Av.
Man får jævnligt justeret sit fokus. Der sker ting i livet som minder én om at man glemmer at værdsætte de dage man får, hvor man er sund og rask.
Når man slår øjnene op om morgenen. Man har ingen smerter. Familien er rask - ja, jeg ved godt at konen har fået konstateret sklerose og netop er påbegyndt behandling. Og det er ikke nogen lille ting. Men udover det. Så er familien rask. Man har det godt. Og så burde man takke Gud for Hans godhed og omsorg. Man burde glæde sig over dagen der ligger foran. Man burde stå op - og nyde starten på dagen. Men det der oftest sker, er at man ligger i sengen og bliver trist og deprimeret fordi man tænker på mørket, kulden, regnen, arbejdet, problemerne, økonomien, alt man burde gøre - men ikke gør, og alt der ligger foran én i dagen der kommer. Man fokuserer på alt det dårlige.
Og når man går i seng om aftenen. Lægger sig ned under dynen. Har ingen smerter. Familien har det godt. Så burde man takke Gud for dagen der er gået og for at man kan gå sund og rask i seng. Man burde glæde sig over livet og Hans omsorg og kærlighed. Men der sker oftest det at man er trist over alt det man ikke nåede. Alle de forkerte veje man tog i dagen der gik. Det man burde have sagt og gjort. Man bekymrer sig for dagen der ligger foran. Man er ked af at man er gået for sent i seng - og at man allerede snart skal op igen - til en ny tung dag. Man fokuserer på alt det dårlige.
Derfor er det godt med en god omgang epididymitis med jævne mellemrum. Så kan man få rettet op på sit fokus. Og så lærer man nok også at takke Gud - ikke bare når man er sund og rask - men også når man har det dårligt og går gennem ulykkelige oplevelser.
Nu skal jeg tisse.
Kommentarer