Peter ’Sleazy’ Christopherson, fra bandet Throbbing Gristle, arbejdede, inden sin død, på et projekt der skulle resultere i en coverversion af Nico’s album ’Desertshore’. Ideen til projektet fik han allerede i 2006, men først i 2010 var han parat til at påbegynde indspilninger med diverse gæstevokalister i sit hjem i Bangkok. Chris Carter og Cosey Fanni Tutti, også fra bandet Throbbing Gristle, forberedte sig samtidig i deres studie i England på at han skulle færdiggøre albummet dér. Han nåede dog aldrig så langt, da han uventet døde den 25. november 2010 i sit hjem.
Chris og Cosey satte sig for at færdiggøre projektet; og med hjælp fra flere af de folk der stod Sleazy nær, specielt gæstevokalisterne der var en del af projektet, Antony, Marc Almond, Blixa Bargeld, Sasha Grey og Gaspar Noé, lykkedes det dem at få projektet gennemført.
Albummet udgives sammen med et andet projekt ’The Final Report’, som også er et resultat af et samarbejde mellem Sleazy, Chris og Cosey. De tre producerede og udgav meget musik sammen gennem 36 år. Dette sidste album består af de sidste indspilninger de nåede at lave sammen i Chris og Coseys studie i 2009 og 2010, inden Sleazys død.
Dobbeltalbummet udgives den 26. november 2012 på henholdsvis cd og vinyl – samt som digital download, med følgende trackliste:
DESERTSHORE
Janitor Of Lunacy – Vokal af Antony
Abschied – Vokal af Blixa Bargeld
Afraid – Vokal af Sasha Grey
The Falconer – Vokal af Marc Almond
All That Is My Own – Vokal af Cosey Fanni Tutti
Mutterlein – Vokal af Blixa Bargeld
Le Petit Chevalier – Vokal af Gaspar Noé
My Only Child – Vokal af Cosey Fanni Tutti
Desertshores
THE FINAL REPORT
Stasis
E.H.S.
Breach
Um Dum Dom
Trope
What He Said
In Accord
Gordian Knot
Emerge To Space Jazz
The End
Kommentarer