Seneste indlæg

Front 242 - live @ Amager Bio, København, 11.01.2025

SETLIST: W.Y.H.I.W.Y.G. Moldavia Body to body Don't crash Operating tracks No shuffle Quite unusual Generator Commando mix Hide and seek Red team Take one Masterhit Tragedy >for you< Fix it Welcome to paradise ENCORE: Happiness (more angels) Headhunter ENCORE 2: Work 242

Cyklister på Frederiksberg

En dag i april 2009 ringede én af min døtre til mig. Hun var 10 år gammel på dét tidspunkt. Hun fortalte at hun var sammen med én af sine veninder, og dennes mor, og at de kiggede på en fotoudstilling på Frederiksberg Bibliotek, hvor der, i udstillingen, hang et foto af mig på min cykel.

Jeg sagde at det nok ikke var mig, men bare én der ligner mig. Men hun insisterede - og sagde at veninden også kunne genkende mig.

Så det måtte jeg over at se. Og ganske rigtig. Der hang et foto af mig. Det er ikke hver dag, at jeg finder mig selv i en fotoudstilling.

Det var en fotoudstilling af Thomas Lill. I udstillingen blev han beskrevet som en økonom der er meget optaget af at fotografere. Udstilling var en del af en serie af 'portrætstudier i sort/hvid af mennesker, der er undervejs på cykel et sted på Frederiksberg', som der stod i præsentationen. Frederiksberg Bibliotek skrev også: 'Cyklister er mest noget man ser i forbifarten, og det er normalt ikke muligt at studere detaljerne. Her er cyklisterne fastholdt i øjebliksbilleder, der lægger op til at kigge nærmere på for eksempel køns- og aldersforskelle, når det gælder, hvordan vi cykler, hvilke cykler vi foretrækker og hvordan vi er klædt undervejs. Thomas Lill tegner et kærligt tidsbillede af ukuelige rejsende på to og tre hjul.'

Det var nu meget sjovt pludselig at være en del af et studie. 

På dét tidspunkt var min foretrukne cykel en Long John - og jeg cyklede altid med store hovedtelefoner på. Fotografen har 'fanget mig' en morgen på vej til arbejde. Jeg kontaktede fotografen og fortalte ham at det var mig han havde fotograferet - og om jeg måtte få en kopi af fotoet. Det måtte jeg (foto: Thomas Lill):

Og mine egne fotos fra selve udstillingen på biblioteket:

Kommentarer