Den 14. oktober 2021 var der premiere på Halloween Kills, den 12. Halloween film. Filmen skal ses som en opfølger til Halloween-filmen fra 2018 - som skulle ses som en 2'er til den oprindelige Halloween film fra 1978.
Det er jo snart Halloween. Og hvilken bedre måde at komme i stemning på end at gå ind at se en Halloween gyser? Så jeg var inde at se den nye film i Cinemaxx, i går. The boogeyman, Michael Myers lever stadig i bedste velgående. Hans maske er ved at være en temmelig slidt og hærget, men han får stadig kun mere og mere styrke efterhånden som han myrder. Jamie Lee Curtis er tilbage i rollen som Laurie Strode. Og John Carpenter leverer musikken - i samarbejde med sin søn, Cody Carpenter og Daniel Davies. Et fremragende soundtrack - bedre end soundtracket som de også lavede til Halloween filmen fra 2018.
Filmen har nogle sjove tilbageblik på begivenhederne fra den første Halloween film fra 1978. Bl.a. er der et klip med en meget vellignende Dr. Loomis. Dog ikke spillet af skuespilleren, Donald Pleasence, som døde i 1998. Selvom Dr. Loomis var vellignende, så var der alligevel et eller andet ved ham. Så jeg tænkte at han var lavet med CGI - altså et computer genereret image. Men det viser sig at rollen spilles af filmens art director, Tom Jones Jr., som sminkes op så han nærmest ligner en tro kopi af Donald Pleasence.
Den 13. Halloween film, Halloween Ends, er sat til at skulle have premiere 14. okt. 2022.
Kommentarer