Woody Allen - en kronologisk filmrejse: destinationen er nået

Den 4. juni 2022 kastede jeg mig ud i dét jeg kaldte en kronologisk filmrejse gennem Woody Allens film. Se mit opslag fra dengang, her. Det var en rejse hvor jeg så alle de film Woody Allen enten har skrevet, instrueret eller spillet med i. Filmrejsen bestod af 58 film fra årene 1965 - 2020. Undervejs gav jeg filmene en score på en skala fra 1 til 6 stjerner. Da jeg havde set den 2. sidste film på listen, kunne jeg se, at der kun var tre uger til 1-års dagen for påbegyndelsen af filmrejsen. Jeg ventede derfor indtil 4. juni 2023 med at se den sidste film, så jeg kunne afslutte rejsen nøjagtig et år efter jeg påbegyndte den.

Enkelte film havde jeg aldrig set før. Enkelte film havde jeg set et utal af gange før. Selvom jeg altid har følt mig som en stor fan af Woody Allens film, så var der forbavsende mange film jeg gav en lav score. Og de film som jeg endte med at give den højeste score var de film jeg allerede havde set utallige gange i forvejen.  Men flere film har jeg også, trods en lavere score, gået og reflekteret en del over efterfølgende. Og jeg overvejer at se flere af filmene en gang mere. Det kan derfor godt være at jeg revurderer den oprindelige score jeg gav filmene, da jeg må konkludere at filmene alligevel har gjort et større indtryk på mig end først antaget. Her tænker jeg bl.a. på film som ’Sleeper’,  ’Interiors’, ’A midsummer night’s sex comedy’ og ’September’.

Selvom de fleste film centrerer sig om stort set samme tema – og selvom flere film har en kedelig/sørgelig historie – så er der generelt noget omkring det univers som Woody Allen skaber i sine film, som jeg godt kan lide. Det er bylivet – forholdene mellem mennesker – dialogen – scenografien – humoren. Og så må man også bare erkende, at de mange ødelagte parforhold, utroskab, uenigheder og skænderier som Woody Allen skildrer, er en realitet også i den virkelige verden.

Jeg imponeres over mængden af store skuespillere Woody Allen har brugt i sine film. Størstedelen af Woody Allens film har han selv skrevet og instrueret – og indtil år 2003 har han også spillet med i stort set alle filmene. Helt nøjagtigt har han spillet med i 28 af de film jeg har set.

Den ufattelig imponerende liste over kendte skuespillere som Woody Allen har brugt i sine film indeholder bl.a. navne som: Kathy Bates, Adrien Brody, Michael Sheen, Owen Wilson, Antonio Banderas, Josh Brolin, Anthony Hopkins, Colin Firth, Emma Stone, Joaquin Phoenix, Jesse Eisenberg, Kristen Stewart, Blake Lively, Marcia Gay Harden, Jacki Weaver, Alec Baldwin, Cate Blanchett, Peter Sarsgaard, Roberto Benigni, Penélope Cruz, Judy Davis, Naomi Watts, Javier Bardem, Scarlett Johansson, Hugh Grant, Sean Penn, Charlize Theron, Helen Hunt, Dan Aykroyd, Jimmy Fallon, Danny DeVito, Will Ferrell, Jonathan Rhys Meyers, Ian McShane, Hugh Jackman, Tom Wilkinson, Colin Farrell, Ewan McGregor, Patricia Clarkson,  Uma Thurman, Kenneth Branagh, Leonardo DiCaprio, Winona Ryder, Billy Crystal, Tobey Maguire, Demi Moore, Stanley Tucci, Robin Williams, Julia Roberts, Goldie Hawn, Drew Barrymore, Edward Norton, Natalie Portman, Tim Roth, Helen Bonham Carter, John Cusack, Liam Neeseon, Sydney Pollack, John Malkovich, Lily Tomlin, Jodie Foster, Madonna, William Hurt, Martin Landau, Kirsten Dunst, Ian Holm, Gene Hackman, Danny Aiello, Michael Caine, Carrie Fisher, Max von Sydow, Jeff Daniels, Meryl Streep, Burt Reynolds, Gene Wilder, David Ogden Stiers, Sam Waterston, Alan Alda, Larry David, Jack Warden. Ja, selv Donald Trump dukker op i filmen ’Celebrity’, med replikker.

Og så er der de skuespillere som Woody Allen var særligt glad for – og som han brugte i flere film. Her kan man nævne navne som Mia Farrow som var med i 13 film, Diane Keaton i 8 film, Diane Wiest i 5 film og Tony Roberts i 5 film.

Woody Allen er nu 87 år gammel – og hans nyeste film, som længe havde arbejdstitlen ’Wasp22’, har nu fået den officielle titel ’Coup de chance’. Den fik verdenspremiere på Venedig-festivalen d. 4. sep. 2023. Filmen annonceres som hans 50. spillefilm – og det er hans første hvor hele filmen er indspillet på fransk – med engelske undertekster. Filmen blev optaget i Paris – og ved premieren i Venedig rapporteres der om tre minutters stående bifald efter visningen.

Så nu er det bare at vente og se om filmen vil blive vist i Danmark – eller om den bliver tilgængelig på anden vis. Hans forrige film, og den sidste på min filmliste, Rifkin’s Festival, fra 2020, var jo ikke den nemmeste at få fingrene i, da den kom ud. Den blev kun vist i meget begrænset omfang på verdensplan.

I mellemtiden, indtil jeg får mulighed for at se ’Coup de chance’ er jeg begyndt på en Clint Eastwood filmrejse. Eastwood filmlisten, som jeg har planer om at løbe kronologisk igennem, er på foreløbig 61 film.